Musiklivets Partnerskab søger videnspartnere til to centrale opgaver i det treårige program Sammen om lige adgang. Programmet skal bidrage til mere lige adgang i musiklivet gennem blandt andet branchecertificering, rådgivning, læring og evaluering.
Vi inviterer nu relevante aktører og konsulenter til at byde ind på to miniudbud:
Certificering, rådgivning og audit
Vi søger en eller flere videnspartnere, der kan være med til at udvikle og gennemføre programmets branchecertificering, rådgivningsindsats og audit. Opgaven omfatter tre sammenhængende delopgaver, og det er muligt at byde på én eller flere af dem.
Læs miniudbuddet om certificering, rådgivning og audit
Læring og evaluering
Vi søger en eller flere videnspartnere, der kan være med til at udvikle programmets lærings- og evalueringsindsats. Opgaven omfatter både udvikling af evaluerings- og læringsdesign, et løbende læringspartnerskab og evaluering af programmets resultater og bidrag til forandring.
Læs miniudbuddet om læring og evaluering
Om Sammen om lige adgang
Sammen om lige adgang er et treårigt forandringsprogram, der skal styrke musiklivets aktørers kapacitet til at skabe mere lige adgang. Programmet arbejder blandt andet med de strukturer, praksisser og beslutningsprocesser, der har betydning for repræsentation, inklusion og tryghed. Programmet er støttet af Tuborgfondet, Augustinus Fonden og Koda.