Nyhed

Deltag i branchedag om mental sundhed og lige adgang i det danske musikliv

22/01/2023

Musikbranchen står overfor store udfordringer med at sikre og fastholde en mangfoldig og stærk fødekæde af talenter. Løsningerne skal findes i alle led af værdikæden – fra musikskoler til venues til pladeselskaber. Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling tror på, at branchen i fællesskab kan udvikle de nødvendige løsninger, som skal styrke branchens betingelser for en fremtidig bæredygtighed udvikling af musiklivet.

På den baggrund har partnerskabet taget initiativ til en konference, hvor den samlede musikbranche skal inspireres og samtidig drøfte løsninger på branchens udfordringer. Moussa Mchangama, strategisk rådgiver i og co-founder af In futurum, er vært, og han vil sørge for at styre dagens samtaler og oplæg, der vil kredse om temaerne lige adgang og mental sundhed og trivsel i musikbranchen.

Branchekonference foregår den 27. marts 2023 kl. 11.00-16.00 på Vega.

Læs hele programmet og tilmeld din organisation eller virksomhed her.