Ny rapport giver for første gang indblik i arbejdet med grænseoverskridende adfærd.
Mere end to ud af tre fortæller, at de har en formel praksis for håndtering af grænseoverskridende adfærd blandt ansatte. Det viser årets Rapport om Lige Adgang og Trivsel, som bygger på data fra 74 partnere i Musiklivets Partnerskab.
For første gang kortlægger rapporten, hvordan partnerne forebygger og håndterer grænseoverskridende adfærd.
71 procent har en formel praksis på området for ansatte, mens det samme gælder hos 56 procent i relation til eksterne samarbejdspartnere.
Halvdelen arbejder systematisk med forebyggelse, blandt andet gennem politikker og konkrete risikovurderinger af arbejdsformer og situationer. Yderligere 36 procent arbejder med forebyggelse i mere begrænset omfang eller i bestemte situationer.
Resultaterne viser, at mange allerede har taget hul på arbejdet. De peger samtidig på et behov for at gøre forebyggelsen mere systematisk og sikre, at indsatsen også omfatter eksterne samarbejdspartnere.
Flere gennemfører arbejdspladsvurderinger
Andelen af aktører, der gennemfører den lovpligtige arbejdspladsvurdering mindst hvert tredje år, er steget fra 63 procent sidste år til 74 procent i år.
Mere end hver anden aktør gennemfører desuden andre former for interne trivselsmålinger mindst hvert tredje år, mens hver tredje gennemfører trivselsmålinger blandt sin kernemålgruppe.
Overordnet kønsbalance dækker over forskelle
På tværs af alle de rapporterende aktører er der fortsat flere mænd end kvinder på alle organisatoriske niveauer. Kvinder udgør dog mindst 40 procent på hvert niveau. Den samlede fordeling ligger dermed inden for den 40/60-fordeling, der typisk anvendes som mål for kønsbalance.
Det overordnede billede dækker imidlertid over forskelle mellem musiklivets sektorer, hvor kønsfordelingen flere steder er mere skæv.
Rapportering skifter form i mellemtiden
Det er tredje år i træk, at Rapport om Lige Adgang og Trivsel tager temperaturen på arbejdet med lighed og trivsel blandt partnerne i Musiklivets Partnerskab.
Den årlige rapportering gør det muligt at følge udviklingen over tid, identificere tendenser og sammenligne resultater på tværs. Jo flere partnere der bidrager – og jo flere der rapporterer år efter år – desto stærkere bliver det fælles vidensgrundlag.
I år er tilslutningen til rapporteringen faldet. Det understreger behovet for at gentænke processen, så den bliver mere værdifuld for deltagerne og samtidig styrker kvaliteten og anvendeligheden af de indsamlede data. Den proces starter partnerskabets sekretariat i efteråret.